link










Gruppesamtale
 
"Delt sorg er halv sorg, delt glæde
er dobbelt glæde".

Jeg arbejder ud fra grundopfattelsen, at det er gennem sprog og udtryk, vi skaber og forstår os selv.

Børn i sorg er ofte helt forknudrede. Jeg tager udgangspunkt i det barnet siger, for her udtrykker det sin emotionelle og forståelsesmæssige tilstand. Med mine spørgsmål går jeg ind til det punkt, hvorfra barnet kan åbne op og italesætte sine behov. Behov som ofte er af eksistentiel karakter, og derfor fordrer et særligt børnesprog. Dette sprog åbnes der op for i samtalerne, og børnene hjælper hinanden med at sætte ord på den smerte, som knytter sig til sorg og savn.

I samtalerne mellem børnene rettes fokus på vigtige og værdifulde oplevelser og erfaringer, der kan hjælpe og styrke dem gennem sorgprocessen. Herved genfinder de glæden ved livet og lysten til at leve det med fornyet perspektiv på fremtiden.